Sose Odde

Sose Odde er ikke bare velbesøgt af lystfiskere, men også af havørreder. Fra parkeringspladsen kan man danne sig et billede af fiskepladsens syd-østlige del, som ligesom den nordlige/vestlige del, er særdeles betagende.

Fra parkeringspladsen kan man gå via. vejen ned til Sose Odde Bådelaug og derfra til vandet. Nogen parkerer nede ved bådelauget for at spare de ca. 100 meters gå-gang, men på den måde tager man bådelaugets parkeringspladser, og det er hverken nødvendigt eller en velanset “gestus”.

En del af fiskepladsen er ofte optaget af lokale kystfiskere, som gerne står på pladsen en time eller 2 før solopgang. Det for at affiske revet nedenfor Bådelaugets parkeringsplads og ofte kun det. Heldigvis.

Område + parkering ved Sose Odde

Denne fiskeplads ligger ca. 4 km. sydøst for Arnager.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Man kan både fiske fra land samt vadefiske ved Sose Odde. Ved stenrevene, kan det være en fordel at komme længere ud og fiske revenes ydersider og spidser, efter at have affisket selve revet på først. Det kræver waders. Resten af stranden i begge retninger kan fiskes fra land, også med fordel. Havørrederne svømmer til tider med helt ind til vandkanten før de hugger, og nogle er i forvejene at finde så tæt under land, at de skræmmes hvis man går i vandet.

Stranden består hovedsageligt af strandsand.

Fredningsbælter ved Sose Odde

Fredningsbælte ved LilleÅ fra d. 16. september – 15. januar. For at se og læse mere – skriv Bornholm i søgefeltet i dette link: Fredninger Bornholm

Årstider

Året rundt kan der fanges fisk her.

Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.


Læs mere om kystfiskeri på Bornholm på denne side. På Bornholmguiden.dk er en hel sektion om kystfiskeri, info, samt tips og tricks. Læs se den her: Kystfiskeri på Bornholm…