Nexø Havn

I Nexø Havn kan man fange mange spændende fiskearter. Havnebassinerne er især populære når aborrer og ål skal fanges. Om sommeren kan der også fanges sild, men det sene efterår byder også på et udmærket sildefiskeri. Store og små havørreder trækker rundt inde i havnen, men på grund af den gennemsnitlige større dybde i havnen, kan de være svære at finde. Istedet kan man forsøge sig på ydersiden af havnen, hvor det er betydeligt nemmere fange de bornholmske havørreder.

Område + parkering

Denne fiskeplads ligger i Nexø.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Man kan fiske fra land i og omkring hele Nexø Havn

Fredninger

Der er ingen fredninger/fredningsbælter i Nexø Havn, men lidt syd for havnen er en særfredning. Læs mere om den her: Skansen

Årstider

Året rundt

Fiskearter

Skrubbe, aborre, skalle, ål, hornfisk, havørred, ål, sild, tobis.

Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm

Havørred: Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, mild/mat orange (Ikke skarp), sort/rød – på blink , kystwoblere og fluer. Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer. Havørrederne kan hovedsageligt fanges på ydersiden af havnen.

Skrubbe: Sildestrimler, regnorm, stykker/strimler af brisling eller tobis. Brug evt. et klassisk forfang med 2 kroge eller fisk aktivt hen over bunden, med et forfang lavet til dette.

Hornfisk: Sildestrimler, stykker/strimler af brisling, hele rejer eller tobis. Brug en prop. Blink i stort set alle farver og fluer ligeså, kan benyttes til fangst af hornfisk ved Nexø Havn

Sild og tobis: Et klassisk slideforfang er nok til at fange både sild og tobis. Sildene er nemmere at fange udenfor havnen eller i sejlrenden ved udmundingen, gerne sen forår og sommer, hvorimod tobis-stimerne er at finde og fange overalt i sommerhalvåret.

Ål: Om sommeren kan der fanges ål, både i og omkring Nexø Havn. Skumringstiden, samt når mørket er faldet på, er den bedste tid. Brug gerne helt almindelige regnorm eller små stykker sild eller brisling. Fisk nede ved bunden uanset hvor der fiskes ved havnen. Det kan være langs kajkanten, pæle ved bådbroer, samt omkring sten.

Aborre: Aborrene kan fanges med regnorm, spinner, jigs, blink m.m. Henunder aften i sommersæsonen, kan der være rigtig mange aborrer i alle vandlag i Nexø Havn. Om dagen kan de til tider være nemmere at fange nær bunden. Sommeren, fra maj, og frem til og med august er topsæson for fangst af de stribede og velsmagende rovfisk.

Skalle: Skallerne i havnen fanges nemmest om sommeren. Her kan man bruge en prop, en krog og et stykke brød eller sætte en regnorm på krogen istedet. Med en regnorm kan stort set alle havnens fiskearter fanges.