Broens Odde

Broens Odde er en lækker fiskeplads, som ligger for enden af Turistvej ved Snogebæk. Fiskepladsen egner sig til kystfiskeri efter havørred året rundt. Om sommeren fisker den bedst i aftenskumringen, under nattefiskeri og tidligt om morgenen.

Bundforholdene er fantastiske, varierede og holder ofte, af samme grunde, en del havørreder. Et rev på godt og vel 400 meter er at finde. Og under alm. eller lav vandstand, kan man gå ud på det, næsten til enden. Her er det vigtigt altid at holde øje med stigende vand. Brug evt. DMI´s side, hvor man kan finde målinger m.m.: Klik her…

Flere steder er der render, hvor ørrederne kan stå i. Nogle tæt under land, nogle længere ude. En del blæretangsbuske er at finde. Det langs langt det meste af strækningen, samt ud over og omkring hvert rev.

Jo tættere man kommer på Snogebæk Havn, jo mere sandet bliver strækningen. Det store rev kan gås ud på fra den markering, som kan ses på kortet her: Revet…

Område + parkering ved Broens Odde

Denne fiskeplads ligger ca. 1,4 km syd for Snogebæk for enden af Turistvej og derfra mod højre. Øst-nordøst.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Waders er en absolut nødvendighed for, at få flest mulige havørreder ud af Broens Odde. Fiskepladsen kræver ofte, at man komme godt udad uanset hvor på strækningen man måtte befinde sig.

Fra parkeringspladsen og hele vejen ind mod Snogebæk Havn, kan der fanges havørreder. Ca. 1,6 km. kyst.

Fredningsbælter ved Broens Odde

Der er ingen fredningsbælter på denne strækning.

Årstider

Her kan fanges havørreder året rundt. Forår, efterår og vinter er at foretrække. Aften og nattefiskeriet, samt morgenfiskeriet giver det bedste fiskeri om sommeren.

Anbefalede agn til denne fiskeplads på Bornholm

Efterår, vinter og tidlig forår: Brun, sort/rød, lyserød – på blink, kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn, sølv/grøn, sølv/sort – på blink , kystwoblere og fluer.


Læs mere om tips til endegrej til havørrederne på Bornholm her: Endegrej…